Introduktion - På motorcykel i Andalusien
På denne side samt på de øvrige faner under ’GRANADA KULTURREJSER’ ovenfor findes al information om motorcykel-rejsen til Andalusien der gennemføres fra d. 20. - 27. september, 2014 i samarbejde med Granada Kulturrejser.
Rejsen kan KUN købes som et TILLÆG til Granadas rejse til Andalusien – se mere om denne her.
En kombineret rejse i Andalusien
Det er med stor fornøjelse, at Frontera kan tilbyde en motorcykeltur i samarbejde med Granada Kulturrejser. Turen er er tilrettelagt således, at gæsterne er opdelt i to grupper, en der deltager i Granadas aktiviteter og en anden der deltager på motorcykel i Fronteras rundrejse. Programmet for motorcykelturen tilrettelagt i nøje overensstemmelse med ruten og indholdet for Granada-holdet og afstemt således, at overnatning foregår på de samme hoteller ligesom morgenmad samt visse andre måltider indtages af begge hold sammen. Og ikke mindst besøges de tre hovedattraktioner, Alcázares Reales (Sevilla), Den store moské, La Mesquita (Córdoba) samt Alhambra (Granada) sammen med Granada-holdet og rejseguiderne fra Granada Kulturrejser.
Lidt om tur-konceptet
Lad det være helt klart, at turen er en motorcykeltur! Men med Spaniens meget righoldige historie kommer vi ikke uden om en lang række monumenter, borge, byer, fæstningsværker mm – kort sagt den spanske historie.
Det fremgår af dagsprogrammet, at en god del af turens historiske fokus er på maurernes erobring af Spanien (i starten af 700-tallet) samt de kristnes generobring. Besættelsen, der varer næsten 800 år, og de kristnes reconquista har sat sig umådeligt mange spor og turens tema kunne fint være ’I maurernes fodspor’.
Mere information
Klik på fanen 'GRANADA KULTURREJSER' ovenfor eller her: Fakta, Bestil, Dagsprogram, Krav og Sikkerhed.
Copyright © 2014 Frontera